Gå til hovedindhold

STU Horsens

STU er en 3-årig ungdomsuddannelse for dig mellem 16-25 år, og som ikke kan tage en ordinær ungdomsuddannelse pga. udviklingshæmning, autisme, ADHD mm. Uddannelsen lærer dig vejen til en god fremtid.

Indhold

    Hvad er en STU på STU Horsens?

    STU er en forkortelse for Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse.(link til loven). Du skal visiteres til en STU, så hvis du tænker, du er i målgruppen, skal du kontakte din UU-vejleder.

    Når du er blevet visiteret til en STU, vil vi meget gerne høre fra dig, så vi kan få etableret en praktik for at få afklaret, om vi er det rette tilbud. Praktikkerne bruges også til, at afklare hvilke særlige behov, du har.

    Om klasserne

    Klasserne er af forskellig størrelse alt efter behov (alt fra 2 til 14). Der er altid minimum to personaler tilknyttet en klasse. Når vi danner klasserne, har vi meget fokus på det sociale, og at du kan få nye venner.

    Hverdagen på STU Horsens

    Hverdagen er meget struktureret med mange gentagelser. Som elev får du et ugeskema, enten med ord eller billeder, så du er forberedt på, hvad der skal foregå. 

    På STU Horsens arbejder vi med personlig, social og faglig læring. 

    Du kommer til at deltage i forskellige projekter, praktikforløb, hold- og klasseundervisning.

    Projekterne kan fx være:

    • Teaterundervisning i samarbejde med Komediehuset
    • Planlægning af studieture, fx til Vestjylland, Bornholm, Berlin, Malta
    • Julemarked, hvor overskuddet går til studieture

    Vi deltager også i idrætsstævner, fx Specialskolernes Landsidrætsstævne (SLIS) i Esbjerg over to dage, en-dags stævne i Randers og andre lokale sportsarrangementer.

    Fagundervisning kan fx være:

    • Friluftsliv
    • Kunst og design
    • Film og foto
    • Rollespil
    • E-sport
    • Idræt og bevægelse, fx klatring, vandring, yoga, basket, svømning
    • Madlavning
    • 3D-print
    • Bustræning

    Du kan naturligvis også fortsat udvikle dit dansk- og matematik-faglige niveau.

    Klasseundervisning:
    Undervisningen i klassen kan fx være orienteringsfag, hvor vi gennemgår et emne, snakker om nyheder i dagspressen eller quizzer. På de enkelte hold/klasser vil underviserne også motivere dig til at deltage i sociale aktiviteter med dine klassekammerater udenfor skoletiden. 

    Vi kører forskellige temafag i løbet af skoleåret. Temafagene er de samme for alle klasser, men på forskellig niveau.


    Alle har krav på dannelse

    Dannelse er viden om den verden, du er lever i. Verden er stor og gammel, dens historie og traditioner har eksisteret i mange år. Nyt kommer til hele tiden. Både i den nære og fjerne verden.

    Derfor skal man vide noget om den for at kunne navigere i den. Derfor ser vi film om den, læser lidt om den, hører om den, snakker om den, quizzer om den. Og vi rejser ud og oplever den - både den nære og den fjerne.

    Gratis, sund, morgenmad er en del af vores tilbud. Du har mulighed for at købe frokost i caféen, fx dagens ret, salatbar eller sandwich. 

    Mødetiderne er:

    Mandag 8.00-13.30
    Tirsdag 8.00-11.30
    Onsdag 8.00-13.30
    Torsdag 8.00-13.30
    Fredag 8.00-13.30

     STU Horsens følger Horsens Kommunes feriekalender for folkeskoler

    Kan du ikke være alene hjemme i ydertimerne, kan du blive visiteret til vores klubtilbud, som åbner hver dag kl. 6.30 og lukker kl. 16.30 på nær fredag, hvor vi lukker kl.15.00. Klubben er bemandet af det faste personale. 

    Klubben holder lukket uge 29-30, mellem jul og nytår, samt dagen efter Kr. Himmelfart.

    På STU Horsens står vi selv for transporten til dig, som endnu ikke selv kan komme til og fra skole (Horsens Kommune). 

    Vi arbejder selvfølgelig på, at du på sigt selv kan komme til og fra skole.

    På STU Horsens kan vi hjælpe dig til at få en fremtidsdrøm – opdage noget ved dig selv, du ikke anede gemte sig i dig. Måske har du en klar drøm for fremtiden, men har svært ved at få den gjort til virkelighed? 

    Vi har et stort fokus på praktik og afklaring. Praktikker, både fælles og individuelle, er en del af hverdagen på alle hold.

    Vi forbereder os på praktikker gennem undervisning i:

    • Hvordan er det at være på en arbejdsplads?
    • Hvordan opfører man sig?
    • Hvordan klæder man sig på?
    • Hvordan føles en arbejdsdag på krop og sind?
    • Hvordan finder man ud af, hvilken type arbejde, man har det godt med?

    Det finder man ud af ved at prøve det. På STU Horsens tilbydes du helt korte praktikker, både internt og eksternt, måske med støtte af en underviser, måske sammen med dine studiekammerater. Når du er klar til det, tilbydes du individuelle praktikker flere timer om dagen over en længere periode. For eksempel i REMA1000, Plantorama, AC Horsens eller Schur.

    Praktikkerne dokumenteres og bruges til en eventuel videre afklaring til flexjob eller pension.

    På STU Horsens har du mulighed for at møde nye venner. Vi har fokus på, at du opbygger venskaber, som holder resten af livet. Derfor holder vi fx årligt cirka 4  ungdomsfester - herunder gallafest.

    Vi hjælper dig også med at bygge bro til foreningslivet. Ungdomsskolen har et klubtilbud for nuværende og tidligere, STU-elever hver fredag. 

    JA
    Begynder du på STU Horsens, vil du få en vejleder, der hjælper, støtter og underviser dig i dit uddannelsesforløb samt sammen med dig sætter mål for din uddannelse.

    Hvis du skal finde en praktikplads eller har brug for en snak om stort eller småt, er det også vejlederen, der skal på banen. 

    STU Horsens er en uddannelse, hvor vi arbejder med idéen om, at vi lærer af at være sammen med hinanden.

    Som et led i undervisningen anvender vi ASK for dig, der har svært ved at kommunikere. Vi benytter forskellige teknologier for at understøtte dig i din mulighed for at udtrykke dig. 

    Vi har et tæt samarbejde med Center for Kommunikation og Teknologi.

    Du kan få individuel vejledning af en uddannet seksualvejleder. Du kan fx tale med vejlederen omkring kønsidentitet, kærester, seksualliv mm.

    Desuden er der seksualundervisning hvert år i uge 6, som kan omhandle alt fra egen-hygiejne, kærester, prævention, sex mm.

    Har du en drøm om at tage kørekort? På STU Horsens kan vi tilbyde at gå til teori hos os, inden den rigtige teoriundervisning begynder. Forløbet kan bruges til at afklare, om du er helt klar.

    Vælger du efterfølgende at gå i gang med at tage kørekort, supplerer vi den rigtige teoriundervisning med at gentage teorien en ekstra gang. Vi har et rigtig godt samarbejde med lokal køreskole, som har stor erfaring med målgruppen.

    Vi støtter dig også i den praktiske del af kørekortsundervisningen ved blandt andet at tage med på glatførekursus.

    Hvert år i juni fejrer vi alle afgangselever ved den traditionsrige og festlige translokation. Festdagen består af indmarch, sang og taler.

    Du kan vælge at få sat en STU-hue på hovedet. Du får også overrakt dit uddannelsesbevis samt en rose.

    Fremtiden - kan du se den for dig?

    På tredje år er der særligt fokus på livet efter endt STU. Det kunne være:

    • overgang til aktivitets- og samværstilbud (link) (§104) - kræver førtidspension
    • overgang til støttet beskæftigelse (§103) (indsæt link) - kræver førtidspension
    • overgang til flexjob/afklaring til flexjob

     Her kan STU Horsens måske hjælpe med at få sat noget i gang.