Gå til hovedindhold

STU Horsens

STU er en ungdomsuddannelse for dig mellem 16-25, der ikke kan tage en ordinær ungdomsuddannelse pga. autisme, ADHD mm. Uddannelsen lærer dig vejen til en god fremtid

15. dec. 2022
  • Læs op

Indhold

    Hvad indeholder undervisningen?

    På STU Horsens arbejder vi med personlig, social og faglig læring. STU er en forkortelse for Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. 

    Du kommer til at deltage i forskellige projekter, praktikforløb, hold- og klasseundervisning.

    Projekterne kan fx være:

    • Teaterundervisning
    • Planlægning af studieture
    • Julemarked

    Vi deltager også i idrætsstævner.

    Holdundervisning kan fx være:

    • Musikundervisning
    • Friluftslivsundervisning
    • Værkstedsundervisning
    • Mediefag, rollespil, gaming
    • Madlavning

    Klasseundervisning:
    Undervisningen i klassen kan fx være orienteringsfag, hvor vi gennemgår et emne, snakker om nyheder i dagspressen eller quizzer. På de enkelte hold/klasser vil underviserne også motivere dig til at deltage i sociale aktiviteter med dine klassekammerater udenfor skoletiden.

    Praktikforløb:
    Du kan komme i praktik alene eller i fællespraktikker, hvor du er i praktik med dine studiekammerater og undervisere. For eksempel i REMA1000, Plantorama, AC Horsens eller Stark

    Får jeg en kontaktperson tilknyttet?

    JA!
    Begynder du på STU Horsens, vil du få en kontaktperson (en lærer eller pædagog), der hjælper, støtter og underviser dig i dit uddannelsesforløb. Når der skal findes praktikplads eller tages en snak om stort eller småt, er det også kontaktpersonen, der skal på banen. 
    STU Horsens er en uddannelse, hvor vi arbejder med idéen om, at vi lærer af at være sammen med hinanden.

    På STU Horsens fokuserer på dannelse, praktik og din fremtid i undervisningen

    Dannelse er viden om verden, du er lever i. Verden er stor og gammel, dens historie og traditioner har eksisteret i mange år. Nyt kommer til hele tiden. Både i den nære og fjerne verden. Derfor skal man vide noget om den for at kunne fungere i den. Derfor ser vi film om den, læser lidt om den, hører om den, snakker om den, quizzer om den. Og vi rejser ud og oplever den. 

    • Hvordan er det at være på en arbejdsplads?
    • Hvordan opfører man sig?
    • Hvordan klæder man sig på?
    • Hvordan føles en arbejdsdag på krop og sind?
    • Hvordan finder man ud af, hvilken type arbejde, man har det godt med?

    Det finder man ud af ved at prøve det. Derfor tilbydes du praktikpladser på STU Horsens – helt korte praktikker, måske med støtte af en underviser, måske sammen med andre elever. Nogle elever er også alene i praktikker – flere timer om dagen, måske 2-3 måneder.

    Nogle aner ikke, hvad de gerne vil. Her kan STU Horsens måske hjælpe dig til at få en fremtidsdrøm – opdage noget ved dig selv, du ikke anede gemte sig i dig. Andre har en klar drøm for fremtiden, men har svært ved at få den gjort til virkelighed. Her kan STU Horsens måske hjælpe med at få sat noget i gang.